Stålaltan, fransk altan, altan med trappe – og alt derimellem
Hos Røjle Trapper & Stål ApS hjælper vi dig i mål med din altan eller balkon, uanset om det er til nybyggeri eller til renovering af en ejendom.
Mangler du en stålaltan til at fuldende dit drømmehjem, står vi klar til at hjælpe dig. Vi arbejder efter dine tegninger, eller vi designer og tegner i samarbejde med dig, så du får præcis den altan, der matcher dine ønsker og behov. Altanerne kan fremstilles med forskellige typer afskærmning og gelænder, og det samme gør sig gældende for bunden, der også klargøres til afløb, hvis det er nødvendigt.
Er du bygherre eller entreprenør, og skal du have en række stålaltaner og/eller franske altaner til et større byggeri, klarer vi også den. Ingen opgave er for stor eller lille til os.
Alt i alt får du – hvis du lader Røjle Trapper & Stål ApS konstruere din altan eller balkon – en solid og sikker altan, der lever op til alle myndighedernes krav.
Stålaltan – få hjælp til designet
Der er mange muligheder, når der skal bygges en ny altan i stål på huset, eller hvis den gamle skal restaureres, og der er flere ting at tage højde for.
For det første skal selve designet passe til bygningens arkitektur, så altanen glider naturligt ind i omgivelserne. Derudover skal materialerne passe til dine ønsker, og det samme gør sig gældende for selve gelænderet eller rækværket – og her har vi flere muligheder.
Belægning til altan:
- Hårdttræsplanker
- Kompossitplanker
- Stålplader
- Aluminiumsplader
Gelænder til altan:
- Stål
- Rustfrit stål
- Aluminium
- Glas
- Håndliste af hårdttræ
Vi tilbyder forskellige standardløsninger, men vi udformer også balustre eller andet efter dine ønsker, så du får det individuelle udseende, du drømmer om. Og så kan vi naturligvis lave din altan med trappe, hvis du vil have adgang til den direkte fra haven.
Finish og sikkerhed betyder alt
Hos Røjle Trapper & Stål Aps går vi aldrig på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, fordi vi ved, at finish betyder alt. Ved udendørs stålaltaner anbefaler vi derfor også, at ståldelene bliver varmzinket/galvaniseret, så de kan modstå vind og vejr – og eventuelt at du afslutter med maling i din ønskede RAL farve.
Derudover spiller sikkerheden naturligvis en afgørende rolle, når der skal bygges altaner og balkoner, og den går vi heller aldrig på kompromis med. Af samme årsag er Røjle Trapper & Stål ApS certificeret efter DS/EN 1090-1 til EXC 1 og EXC 2 for CE-mærkning af stålkomponenter til byggeri. Det betyder med andre ord, at vores stålkonstruktioner til altan og balkon lever op til alle gældende krav, så du har garanti for en lovlig udførelse.
Vil du læse mere om CE-mærkningen, finder du en uddybende forklaring her.
Kontakt os for et tilbud
Vil du høre mere om dine muligheder for at få en unik og kundetilpasset stålaltan, skal du ikke tøve med at kontakte os for et uforpligtende tilbud. Giv os et ring på tlf. 62 56 14 54, eller send os en mail ved at bruge kontaktformularen, så vender vi tilbage så hurtigt som muligt med opfølgende spørgsmål eller et tilbud på lige præcis dit projekt.